Særligt fokus på unge og yngre voksne
Når der er mange ting, man skal finde ud af på én gang
Fra teenageårene og ind i voksenlivet kan der være mange forandringer, valg og forventninger at forholde sig til.
Skole, uddannelse, arbejde, venner, kærlighed, familie, sociale medier og tanker om fremtiden kan fylde meget. Nogle gange kan det være svært at finde ud af, hvad man selv vil, og hvad man føler, man burde kunne eller være.
For nogle kan det vise sig som angst eller mange bekymringer. For andre kan det være tristhed, selvkritik, stress, usikkerhed eller en oplevelse af ikke at slå til.
Jeg har en særlig faglig interesse for unge og yngre voksne og for de problemstillinger, der kan opstå i denne del af livet. I samtalerne kan vi blandt andet arbejde med at forstå de mønstre, tanker og følelser, der fylder, og finde mere hjælpsomme måder at håndtere dem på.